Archauz U-Kompagniet

Archauz U-Kompagniet er en af kerneaktiviteterne under Archauz. Det er et kompagni, der ruster unge dansere til at søge videre og blive fremtidens professionelle dansere og koreografer. Investering i unge talenter er et vigtigt led i dansens fødekæde og Archauz er et af de få steder i Danmark, der tilbyder netop denne form for fysisk og kunstnerisk talentudvikling. Leder af Archauz U-kompagniet er Johan Ohlson.


Arbejde på en professionel måde

Kompagniet har en professionel kontaktflade, bestående af aktive og aktuelle scenekunstnere, som giver workshops og koreograferer forestillinger til U-kompagniet. Med jævne mellemrum inviteres også både danske og internationale koreografer og dansere til at gæste U-Kompagniet. Dermed får U-kompagniet mulighed for at arbejde på en professionel måde og en mulighed for at dyrke dansen på eliteplan.


U-Kompagniets dagligdag

Læs mere om U-kompagniet
U-Kompagniet holder prøver mandag og onsdag kl. 16.30 – 19.00, samt enkelte weekender. Det kan således kombineres med almindelig skolegang at være en del af U-Kompagniet. 

Dansere som er optaget i U-Kompagniet arbejder teknisk med moderne dans (contemporary) samt improvisation, partnerarbejde og komposition, hvor danserne skaber deres eget koreografiske materiale.


Praktik og sceneerfaring

Archauz giver praktikpladser til udvalgte dansere i U-kompagniet i produktionerne Pandoras Gave og Von Baden til foråret.

Archauz U-kompagni kommer også meget ud af huset og danser i mange forskellige arrangementer. I efteråret var U-kompagniet med til I Do Art, Kulturnatten, en Flash mob i Ridderhuset og som assistenter og dansere i produktionen Alter Ego. Til foråret er de med i Dansens Dag, ILT, SPOT, Pandoras Gave og en produktion med Von Baden.


Danserne i U-Kompagniet

U-Kompagniet prioriterer dansere med deres egen stil og personlighed, samt dansere med disciplin til at imødekomme de krav, som der stilles til dansere i et seriøst dansekompagni. Optagelse i kompagniet er gratis, men danserne skriver under på en kontrakt.

U-Kompagniet henvender sig til talentfulde dansere i alderen 15-25 år. Ansøgere, der falder udenfor aldersgruppen, kan søge dispensation.


Kommende forestillinger

Dinner stories, 5-7. April 2011


Tidligere forestillinger

NavnKoreografÅr
2SquareJohan Ohlson (SV)2010
springTIMELouise Friis (DK), Johan Ohlson (SV)2010
LNK & U NowLouise Friis (DK), Jens Bjerregaard (DK)2009
CautionLodie Kardouss (FR), Louise Friis (DK)2009
Motion/NotionJens Bjerregaard2008
You Name ItKang Ma (CH), Louise Friis (DK)2008

Kontakt Archauz U-Kompagniet

Koreografisk Center Archauz
Valdemarsgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: jo@archauz.dk
Tlf. + 45 5260 7600

Samarbejdspartnere

Superskurk
Teko
Jysk Musikkonservatorium
Odense U-Kompagni
Vestjysk Musikkonservatorium
Sponsorer: Region Midt