DERANGED ELEGANCE
Det er nødvendigt at genopfinde skønheden
DERANGED ELEGANCE er en forvrænget og smuk bevægelsesfantasi, virtuost danset af tre mandlige dansere til elektroniske technobeats. Ved at udsætte sit ofte følsomme og æteriske bevægelsesudtryk for en særlig dyrkning af maskulinitet, giver Lars Dahl Pedersen sit bud på skønhedens sprog i år 2008. Tre mandekroppe, en techno-jungle af disharmonier og en renskåret scenografi af lys sætter fokus på dansens menneskelighed og udfordrer vores forståelse af det smukke.
Koreografi: Lars Dahl Pedersen
Dansere: Pietro La Loggia, Reidar Sjøset og Kang Ma
Lysdesign: Anja Myung Hansen
Lyddesign: Anders Jørgensen, inspireret af kompositioner af Autechre
Kostumedesign: Maria Gyllenhoff
Mere info om stykket på
www.myspace.com/derangedelegance Mere om Lars Dahl Pedersen på
www.larsdahlpedersen.dkStøttet af Kunstrådets Scenekunstudvalg og Toyota-Fonden.
Anmeldelser:
* * * *
Berlingske Tidende, 17. november 2008:
Skønne skub, twist og ubalancerDANS. Modstand og modsætninger gennemsyrer koreografen Lars Dahl Pedersens nye værk »Deranged Elegance« for tre mandsdansere. For det er på én gang lyst og mørkt, råt og blidt, samtidig med at danserne hele tiden veksler mellem skæve ubalancer og stabile positioner for igen at blive væltet omkuld og søge et nyt balancepunkt og øjebliks ro – alene, krop mod krop eller i kropsskulpturelle formationer.
Her er tiltrækning og frastødning, men også stærk synergi, når de tre mænd i seje træk danner kæder. Og både Anders Jørgensens metalliske klangunivers og Anja Myung Hansens lysdesign skaber flot rum omkring danserne iklædt Maria Gyllenhoffs raffinerede metalgrå, asiatisk inspirerede hættekostumer. Hele tiden fænger kinesiske Kang Ma øjet med sin smidighed og organiske bevægelseskvalitet. [...]
* * * *
af Susanne Trudsø for byenkalder.dkTre samuraier svajer for vindenKoreograf Lars Dahl Pedersen har til de tre eminent dygtige dansere, kinesiske Kang Ma, italienske Pietro La Loggia og norske Reidar Sjøset, skabt et langsomt yderst krævende trinsprog, dels individuelt, synkront og sammen i overraskende ekspressive kropsskulpturer. [...]
Pandebrask mod pandebrask bevæger de sig i slowmotion skulpturelt hen over gulvet, mens plasten i baggrunden bølger i flammende farver som nordlys. Anja Myung Hansens lysdesign er ud over sædvane, og i dette rejser Kang Ma som en kæmpesilhuet.
[...] Læs hele anmeldelsen på
byenkalder.dk.