U-kompagniet har fået 100.000 kr. af Region Midts Kulturpulje

 
Det var en glædelig nyhed, da vi d. 22. oktober på Region Midts hjemmeside kunne læse, at Region Midt har efterkommet Archauz U-Kompagniets ansøgning om støtte.

Archauz U-Kompagniet opstod i sæson 08/09 og fik i den sæson støtte fra Kunstrådet.

U-Kompagniet er et kompagni, der med en professionel kontaktflade, bestående af aktive og aktuelle scenekunstnere, giver unge talenter og dansere chancen for at opleve, hvordan det er at være danser i et dansekompagni. Med prøver og forestillinger i professionelle rammer, ruster U-Kompagniet de unge dansere til at søge videre og blive fremtidens professionelle dansere og koreografer

U-Kompagniet har haft stor succes, således er 7 ud af de 15 dansere fra sidste sæson, kommet ind på professionelle og anerkendte danseuddannelser rundt om i verden. Desværre valgte Kunstrådet ikke at prioritere dette tiltag til endnu en sæson, og derfor er det småt med penge. Dog ikke med energi, entusiasme og engagement.

Derfor er det endnu mere glædeligt, at Region Midt vælger at støtte initiativet, så der kan tilføjes ressourcer til deres fremtidige arbejde. Archauz U-Kompagniet er det eneste tilbud af sin art i hele regionen og bør derfor støttes så meget som muligt.

Læs mere om Archauz U-kompagniet her