Kun 3 gange tilbage med superheltene inden take off

 
Superheltene spillede hele sidste uge for fuld udblæsning, og nu er der kun 3 chancer tilbage for at opleve superheltene, der spiller mandag, tirsdag og onsdag i denne uge kl.20.

I dag byder vi velkommen til huskunstner Lisbeth Sonne, der i de næste 14 dage vil arbejde i A2. Det er dejligt at have hende i huset. I morgen deltager Archauz i iværksætterfestivalen IDNA i Musikhuset, hvor vores egen Louise Friis koreograferer til Archauz U-Kompagniet samt til professionelle dansere. Se mere på idna2011.dk.

Og så er Archauz i månedens COVER magasin med en funky billedreportage fra Headquarters, der for alvor slår Headquarters fast som byens hotteste undergrunds-hængeud-sted.

Archauz fremtid er stadig ikke afklaret, og i mellemtiden glæder vi os meget over den oprejsning, vi har fået af miljøet og i pressen i weekenden – både i Stiften og i Politiken.