Motion Notion ver. 3



 

Kunstnerisk leder af Koreografisk Center Archauz®, Jens Bjerregaard, skaber en ny udgave af succesforestillingen Motion/Notion fra 2004. Denne gang i samarbejde med Archauz U-Kompagniets dansere.
Motion betyder bevægelse og notion betyder idé eller forestilling. Motion/Notion viser forskellige forestillinger om bevægelse og tager spørgsmålet op:
"Hvad er bevægelse? Ingen bevægelse eksisterer i sig selv. Der er altid noget, der sætter en bevægelse i gang, hver bevægelse har en modbevægelse," siger Jens Bjerregaard.
Motion/Notion ver. 3 inviterer publikum ind i bevægelserne. Helt bogstaveligt. Motion/Notion foregår på to scener, hvor publikum må bevæge sig og nogle gange kan gå ind midt i dansen. Selv om publikum iagttager passivt vil det alligevel være med til at påvirke danserne og deres bevægelser.
Scenografien er skabt af de to tyske arkitekter Kay Fingerle og Eghard Woeste fra arkitektfirmaet Fingerle&Woeste i Berlin, og er i sig selv et anderledes bud på, hvad bevægelse er. Den store origami-konstruktion ændrer sig nemlig fra en flade til en krop ved hjælp af bevægelse.
I Motion/Notion ver. 3 er lydsiden desuden opbygget omkring de unge danseres egne forestillinger om bevægelse.
Oplev kulminationen af et halvt år med intens træning og masser af prøver, når de unge dansere fra Archauz U-Kompagniet præsenterer deres færdigheder med forestillingen og oplev en særlig aften hvor du kommer helt tæt på dansen.

Koreografi: Jens Bjerregaard
Dansere: Archauz® U-Kompagniet
Lys og design: Kim Glud

Læs mere om Archauz® U-Kompagniet her.
Archauz® U-Kompagniet støttes af: Kunstrådets forsøg med Kulturskoler, Århus Kommune og Region Midt.

A1

Om tidligere versioner af Motion/Notion (2004):

Som den første danske koreograf nogensinde blev Jens Bjerregaard blandt en selektion af europæiske koreografer valgt til at co-producere en forestilling med DanceWebEurope og EU-midler fra CoDaCo-fonden. En ære og udfordring som Jens Bjerregaard ikke var bleg for at tage op.

Jens Bjerregaard og Urban Elves skabte derfor, i samarbejde med de tyske arkitekter Fingerle & Woeste, en ny og anderledes installation hvor det statiske/arkitektoniske og det dynamiske/dansende blev flettet sammen til en anderledes kunstoplevelse. Det professionelle internationale ensemble af dansere som publikum kom til at opleve i værket var Eve Garnier fra Frankrig, Jonas Karlsson fra Sverige, Signe Waldorff Weinholt fra Danmark, Jason Nelson fra U.S.A. og Jens Bjerregaard selv.

Værket, der er placeret i midten af scenerummet, er en konceptuel leg med form, gentagelse og modstillinger.  Publikum kan bevæge sig frit omkring installationen og oplever derfor dans, arkitektur, projektion, og lys individuelt.  Lydbilledet fremstår som en igangværende og øjeblikkelig kommentar til værket der perspektiverer over helheden.
Motion/Notion ver. 1 blev skabt i 2004 i co-produktion med det europæiske netværk DanceWebEurope og det svenske dansekompagni CCAP ledet at Cristina Caprioli som samarbejdspartner. Co-produktionen blev finansieret delvist af EU-programmet CULTURE 2000. Urban Elves var det første danske dansekompagni nogensinde, der blev udvalgt til at deltage i DanceWebEurope.

08. oktober 2010

20:00   The Experiment af Jo S ...

09. oktober 2010

16:00   The Experiment af Jo S ...

25. november 2010

20:00   DreaMe af Henrik Kaalund

26. november 2010

20:00   DreaMe af Henrik Kaalund

27. november 2010

16:00   DreaMe af Henrik Kaalund